Action Kids konceptet

Action Kids er et anderledes lege- og motionskoncept, der har til formål at motivere børnehavebørn til at være mere fysisk aktive. Konceptet er udviklet i børnehøjde, og alle børn kan være med uanset alder, køn, vægt og motorik.

Med Action Kids får institutionerne mere motion ind i hverdagen på en nytænkende og ’camoufleret’ måde. Dermed er der bedre mulighed for at inkludere alle børn – også dem, der generelt ikke er så gode til sport og konkurrenceprægede boldspil.

Konceptet er opbygget omkring fire grundelementer taget fra børnenes eget univers: Historiefortælling, musik, motion og farverige tegninger, der tilsammen motiverer børnene til at være fysisk aktive og bruge deres fantasi, samtidig med at de har det sjovt sammen.

Action Kids er fællesskabende og alle børnene er vindere!

konceptet
Fortælling
konceptet
Musik
konceptet
Motion
konceptet
Farverige tegninger

Der hvor det hele startede

Action Kids blev opfundet i Nørholm i 2009. En far til tre indså i sit arbejde som frivillig idræts- og fodboldtræner, hvor svært det kan være at styre en flok børn sidst på eftermiddagen. Han tog initiativ til at udvikle en aktivitet, hvor man ved at konceptualisere børns leg kunne skabe mere sjov og glæde omkring det at være fysisk aktiv.

Det blev starten på et samarbejde mellem idémand og projektleder, Thomas Fedder, kunstner og illustrator, Ole Okkels, og komponist, Viggo Steincke. Målet var at skabe et koncept, der på en nytænkende, sjov og anderledes måde skulle motivere børn til mere fysisk aktivitet – og resultatet blev Action Kids.

Et hold børnehavebørn og pædagoger

25 minutters leg med motion

Actionkids-forløbet udføres ved hjælp af et instruktionshæfte og en CD. Instruktionshæftet indeholder farverige tegninger og forklarende tekster til de enkelte øvelser. CD'en indeholder musik, lydeffekter og instruktions-speak, som guider børnene igennem aktiviteterne. Pædagogen deltager aktivt og hjælper til med udførelsen af legene.

Et typisk Actionkids forløb består af:

  • Intro
  • Brænd krudt af
  • Opvarmning
  • Lege
  • Pause
  • Mellemsang
  • Lege
  • Pause
  • Afslapning
  • Outro

Se billeder af flere Actionkids-forløb her

Actionkids forløb
Et Actionkids forløb

Materialet

Actionkids materialet består af en cd og et instruktionshæfte, der tilsammen danner rammerne for 25 aktive minutter. Pt. findes der 3 universer: På Bondegården, På Rumfart og På Zoofari.