Den 28. november 2019 var projektleder Thomas Fedder en tur til Odense. Her besøgte han Kevin Damgaard Andersen, der er pædagogisk assistent i Ejerslykke Børnehave. Kevin fik en ACTIONkasse, som han siden har anvendt flittigt. På den måde kom vi til Odense med den første kasse.
Den 17. januar 2024 fik Odense overrakt 143 kasser til alle kommunens børnehaver takket være en donation fra Arbejdernes Landsbank Fonden. Odense blev dermed kommune nr. 57 med Action Kids.
På grund af snefygning i det meste af landet måtte vi køre fra Aalborg allerede tirsdag 16. januar 2024 om eftermiddagen. Onsdag 17. januar 2024 startede vi med at køre til vareindleveringen på Olfert Fischers Vej 15 , hvor vi afleverede 142 ACTIONkasser og efterfølgende kørte vi til Skatteøen Børnehus, hvor vi introducerede ACTIONkassen til motorikpædagog Sanne Mikkelsen og en masse glade børn sammen med regionsdirektør Jimmi Elmgaard. fra A.L. Fonden og projektleder Thomas Fedder fra Action Kids.